Bogens bagsidetekst:

Op gennem historisk tid har haven været et sted for den menneskelige trang til kultivering. Tænk foreksempel på Vestens barokhave og Østens zenbuddhistiske have. Og Edens Have i Det Gamle Testamente står vel som et af de tydeligste billeder af, hvordan mennesket eksistentielt og åndeligt har forbundet haven med livet, væksten, lærdommen, visdommen.

Men hvad har haven med en bog om børnehaveliv at gøre?
En hel del ifølge bogens forfatter!

Haven hjælper os til at forstå, at verden er god, og at livet leves bedst i nuet for børn.
Med baggrund af 25 års erfaring opfatter Rudolf Steiner-børnehavepædagogen Helle Heckmann haven som et mikrokosmos, der spejler makrokosmos, hvor alle livets faser: liv, død og genopståen, kommer til udtryk gennem de skiftende årstider. Et uderum, hvor det 1-6-årige barn med hele sit sanseapparat møder og lærer livet at kende i den daglige kontakt med det organiske og arbejdsomme liv, der hersker der og altid er i en forvandlingsproces. Den lille spire, der gradvist vokser og til sidst kan høstes som afgrøden, der skal spises i fællesskab. Larven i puppen, der en tidlig sommerdag er blevet til en sommerfugl.

Haven beskrives indgående som et kultiveringsrum for den voksne pædagog og læringsrum for barnet: Gennem iagttagelsen af den voksnes arbejde med at passe og pleje vækster og dyr i haven lærer barnet via legens efterligning af den voksnes nyttige og meningsfulde handlinger livet at kende gennem egne erfaringer. Og via den voksne iagttagelse af det legende barn kan haven gradvist opbygges og forvandles, så den fortløbende kan være præcis det læringsrum, der bedst skaber ramme om barnets udvikling. Haven beskrives således som et levende, organisk helhedsrum, der danner klangbund for alle de processer, det 1-6-årige barn skal igennem for at kunne blive klar til at gå videre ud i livet med det allervigtigste i bagagen: en indre forståelse af sig selv som hørende hjemme i en verden, der aktivt kan gribes ind i, formes og forvandles.

En inspirerende og visuelt smuk håndbog til både pædagoger og forældre.
Den er rigt illustreret med skønne, stemningsfulde fotografier af Christoffer Marott, der viser hvordan haven skaber de bedste rammer om børns leg, læring og sanselige fordybelse i hverdagen. En praktisk og hjertevarm guide til at lade uderummet blive en aktiv del af barnets opvækst.

Antal sider: 36
2012, 3 oplag
ISBN-978-87-994361-1-8

Layout og grafisk tilrettelæggelse: SuzanneFog.dk
Foto: Christoffer Marott

Og udgivet på engelsk

©

Ophavsret og vilkår: bøgerne er beskyttet af lov om ophavsret.
PDF-udgaverne er udelukkende til personlig brug og må ikke deles, videresendes, kopieres eller gøres tilgængelige for tredjepart.
Når du køber en PDF, støtter du mit arbejde direkte, så tak fordi du respekterer dette…

PRIS

Den trykte bog (17×20)
Nr. 9

E-bog (PDF)
Nr. 10

KØB HER

Find numrene (angivet ud for hver bog) på de bøger og formater (trykt eller PDF), du ønsker at købe.
Skriv bognumrene med et plus-tegn imellem i meddelelsesfeltet på MobilePay (fx 2+7+9).
Husk at skrive din mailadresse (ved køb af PDF) eller din postadresse (ved køb af trykt bog) i feltet, så vi ved, hvor den skal sendes hen.
Husk også at betal porto til 290 gr. + emballage i alt: 360 gr.
Send betalingen via MobilePay på det samlede beløb til 2123 0772


HAVEN

Scroll to Top